|
|
NYTÅR
| Der findes ingen effektiv medicin mod nytårsangst, men der findes midler der kan være en hjælp. Det er meget individuelt hvad der hjælper og derfor er vi ofte nød til at have en grundig snak om hvor markant angsten er og hvilke symptomer den giver. Et kort overblik over nogle af mulighederne: Feromoner (DAP) Duftstoffer påvirker sindet. Man har hos hunde udviklet syntetiske dufthormoner der har en afstressende og angstdæmpende effekt. DAP til hunde fås som diffusere der sættes i en stikkontakt og dermed konstant afgiver duftstoffer i hjemmet. Desuden får DAP som spray så man kan spraye feromoner på f.eks. et tørklæde eller på selen inden hunden skal luftes. DAP virker oftest bedst ved mild angst eller i kombination med andre midler, men kan også være et rigtig godt supplement til forebyggelse af angst. Aminosyrer og peptider (SERENE-UM) Visse aminosyrer påvirker bestemte impulsoverførsler i hjernen og kan dermed virke angstdæmpende. Fordelen ved disse produkter er, at de ikke virker sløvende og kan bruges over længere tid. Vi anbefaler at man starter en sådan behandling i god tid, dvs. gerne allerede i november og gerne i kombination med f.eks. feromoner og om nødvendigt medicin til selve nytårsaften. |
|
|
|
|
 |
 >
|
| 0 vare(r) i kurv
I alt 0,00 DKK |
|
|
|